ikast friskole

indskoling

En aldersintegret indskoling med et solidt fokus på trivsel og tryghed

Hvad med indskoling?

Indskolingen skal være en legende og nysgerrig start på skolelivet, hvor børn opdager, udforsker og trives i trygge rammer.

I indskolingen på Ikast Friskole skal leg og læring  gå hånd i  hånd.
Læring skal være drevet af nysgerrighed og motivation gennem den tilrettelagte undervisning og fællesskabet.

Tryghed og trivsel som en grundsten

Vores indskoling er en omsorgsfuld og støttende overgang til skolelivet, hvor børnenes trivsel er af allerstørste betydning. Vi skaber et varmt og inkluderende miljø, hvor børnene føler sig trygge til at udforske og lære. Med fokus på små holdstørrelser og nærværende lærere og pædagoger opbygger vi stærke relationer, der fremmer børnenes selvstændighed og selvtillid.

Vi tolerere ikke mobning eller ekskluderende fællesskaber. Vi har et stærkt fokus på en tryg skolekultur, hvor alle individer skal tilgodeses, accepteres og respekteres. 


Vores personale er nærværende omkring børnene, og vil have blik på børnenes trivsel, både som individer og i fællesskabet. 

Beliggenhed

Ikast Friskole får fornøjelsen af at byde velkommen, i de fantastiske rammer på Remmevej 18, 7430 Ikast, bedre kendt som Højris Have

Åbningstider

SFO'en er klar til at tage i mod jeres børn, hver dag fra klokken 06:30. Ligeledes står de klar når undervisnings dagen er slut og frem til klokken 17:00

Skole skema

Vores skema indeholder både klassiske skolefag som dansk, matematik og engelsk, som leverer en solid akademisk grundsten, og forskelligartede projekter.

En aldersintegreret indskoling

Vi ønsker at starte skolen med en aldersintegreret indskoling, som betyder, at elever tilknyttet 0., 1. og 2. årgang blandes på forskellige stamhold og får tilknyttet primære og faste voksne.

Erfaring og forskning fortæller os, at det kan være nemmere for børn at starte i skole, når der er aldersintegration, fordi de bliver integreret i en eksisterende børnegruppe, med en etableret kultur. Det er med til at styrke elevernes fællesskab, faglighed og trivsel. 

De yngste indskolingselever har nemmere ved at få hjælp af de ældre indskolingselever, når en situation kan være svær at håndtere. De større indskolingselever får ofte rollen som en slags ”storebror” eller ”storesøster” - og det er med til at skabe det gensidige forpligtende fællesskab. 

Mange af de mindre elever oplever de ældre elevers hjælp som tryghedsskabende. De sociale bånd, der bindes mellem store og små elever, øger ikke kun de yngste elevers trivsel i skolen, også de ældre elever profiterer af at hjælpe. F.eks. opnår de et mere positivt selvbillede og et større selvværd, når de hjælper de yngre, og det føles rart at hjælpe andre.